Lidl-byggeri forsinket
Byggeriet af Nexøs nye Lidl er endnu ikke gået i gang.
Årsagen er, at kæden har ventet på også at få tilladelse til at bygge en Lidl i Rønne, fordi den tyske dagligvarekæde gerne vil bruge samme entreprenør.
Det siger Maria Frank, der er kommunikationskonsulent hos Lidl Danmark.
Lidl fik i slutningen af november tilladelse fra kommunalbestyrelsen til også at bygge en butik i Rønne.
Maria Frank siger, at hun regner med, at valget falder på en bornholmsk entreprenør, om end de endnu ikke har lukket en aftale.